Den Helt Uofficielle Rasmus Klump Fanside
Forsiden  -   Klump Albums  -   Forfatterne  -   Klump Quiz  -   Malebogsbilleder  -   Frimærket  -   DVD/CD/video/dukke
Rasmus Klump  -   Pingo  -   Pelle  -   Skæg  -   Knalle  -   Gavstrikkerne  -   Mary  -   Huskespil  -   Inspiration
Klump Prisen  -   Krydsord  -   Fankunst  -   Pandekager  -   Links  -   Om siden  -   Mail mig  -   


Pandekager - uhm!!


Klump er en aldeles hyggelig fætter, der hygger sig i sine venners selskab. I historien er der ingen længere forklaring på hvordan de har mødt hinanden - de er bare gode venner. Klump er en lækkermund og spiser med stort velbehag både biksemad, plukfisk, vandgrød, honning og selvfølgelig tykke pandekager med jordbærsyltetøj. Pandekagerne som Klump spiser skal være meget tykke. Klump og vennerne har engang lavet hjul til en palmebil i samme tykkelse album 5 side 13).

Klump er faktisk forlovet - tro det eller ej! Han skal giftes med Ursula (Kong Ursus' datter). Klump kommer jo langt omkring på sine rejser, og da de foregår i skib er der sjældent langt til vand, og det indebærer et faremoment for Klump. Hans mor vil ikke have at han får sine bukser våde og når det sker bliver han meget ked det. Men alle de andre ved det også, så de hjælper til med at holde ham tør - og trøster med at bukserne nok når at blive tørre inden Mary når hjem.

Jeg modtog en mail fra Tina i London der spurgte om Klump har en far (udover Vilhelm Hansen). Der måtte jeg blive hende svar skyldig - for selv om jeg ledte i Rasmus Klump får brev fra bedstefar for at finde ud af om bedstefar er farfar eller morfar til Klump - så var det uden held. Heldigvis så skrev Tina tilbage senere og fortalte at en anden havde fundet svaret til hende - Klump har både en far og en mor. Nogle vil sige "selvfølgelig har han det" - men det er ikke altid så selvfølgeligt i tegneserieverdenen.

Tinas ven skriver:

"I 'Rasmus Klump træffer Mutter Ansjos' modtager RK et brev fra sin far! Side 5, underste billede. Jeg har desværre her og nu kun den tyske oversættelse af dette nummer, men det relevante er, at brevet bliver bragt af en stork og da den flyver tilbage siger RK 'Hils Far og Mor!', så de må altså være sammen nogen gange."

Mange tak til Tina og hendes ven!

Jeg har modtaget et foto af en Rasmus Klump figur (billedet er navngivet "Min helt"), fra Ebbe Ravnsted-Larsen.


...Så vidt jeg kan se er Klump blevet spejdermaskot :)
Ebbe har også skrevet lidt filosofisk om Klump, men Ebbes indgangsvinkel er Skæg, så det kan du læse mere om på Skægs side.

Og hvis du skulle have lyst til at fejre Klumps fødselsdag, så er det den 17. november.


Forsiden  -   Klump Albums  -   Forfatterne  -   Klump Quiz  -   Malebogsbilleder  -   Frimærket  -   DVD/CD/video/dukke
Rasmus Klump  -   Pingo  -   Pelle  -   Skæg  -   Knalle  -   Gavstrikkerne  -   Mary  -   Huskespil  -   Inspiration
Klump Prisen  -   Krydsord  -   Fankunst  -   Pandekager  -   Links  -   Om siden  -   Mail mig  -