Tilbage - Programmering - Tegneserier - Tegninger - Sjov - Baggrundsbilleder - Jakob - Forsiden - send mail til mig

KODT

Knights Of the Dinner Table er en suverænt sej tegneserie, hvis målgruppe først og fremmest er rollespillere.
Tegneserien er lavet og tegnet af Jolly R. Blackburn, og han kan ikke tegne. Det kan godt være et problem for en tegneserietegner : )
Men Jolly fandt en rigtig smart udvej: Han lavede en enkelt tegning, og så kopierede han den fire gange på hver side, og skiftede blot teksterne ud. Da han begyndte at løbe tør for idéer, så bad han sine læsere om at skrive ind og komme med forslag til handlinger, og rollespillerfanskaren fortalte blot løs af deres sjove anekdoter fra diverse køkkenborde rundt i verden. Så slap Jolly også for at hitte på ideerne. Nu kunne han blot sidde og skrive tekster til de handlinger som læserne sendte ind, og nøjes med at kopiere tegningerne fra måned til måned. - GENIALT!
Det skal retfærdigvis siges at han med årene er blevet mere og mere avanceret. Nu om stunder kan han godt finde på at fotokopiere et hoved og spejlvende det, så personen rent faktisk ser på den han taler til.

Mange vil ikke kunne forstå humoren i tegneserien, med mindre de har en basal forståelse for rollespil. Du kan læse en forklaring på begrebet rollespil her

Knights Of the Dinner Table en serie om hovedsageligt fem unge mennesker som mødes hos deres spilleder B.A. en aften om ugen for at slippe deres frustrationer fri på imaginære modstandere i rollespillet HackMaster.


Fra venstre mod højre:

B.A. Felton
B.A. er stifteren af KODT, og er næsten altid spillederen. De mange timers planlægning og forberedelse han lægger i hver spilaften bliver altid gjort til skamme af Bob og Daves vane med at hugge alt hvad der bevæger sig til plukfisk.

Bob Herzog
Spiller ofte en dværg-tyv. Har ingen medlidenhed med noget som helst, bare han kan få sine XP (erfaringspoints) så er han glad. Må ikke spille rollespil for sin far, og er derfor altid nødt til at snige sig over for at spille.

Dave Bozwell
Dave er den yngste i gruppen og har lært lidt for meget fra Bob. Han har et Hackmaster +12 sværd, som er hans store stolthed, og det svinger han lidt for gerne. En rigtig hack-n-slasher.

Sara Felton
Den eneste egentlige "rolle"spiller i gruppen. Kan godt lide at parlamentere med de personer og væsener som holdet møder, og går tit frustreret hjem efter endnu en aftens "hvis-det-rører-sig-så-dræb-det" rollespil.

Brian Vanhoose
Brian er ingeniør, computerhaj og elsker at spille rollespil bare for at lære reglerne udenad, og så finde smuthuller i dem, meget til B.A.s fortrydelse. Han støtter ofte Sara, når hun gerne vil rollespille, da han vist er en lille smule forelsket i hende.

Links
Kenzerco Udgiverens officielle hjemmeside - har bl.a. en ny online stribe 3 gange om ugen.
KODT.COM Den største KODT fanside


Tilbage - Programmering - Tegneserier - Tegninger - Sjov - Baggrundsbilleder - Jakob - Forsiden - send mail til mig